Tjek hvalpens sundhedstilstand

SKYTTENS bringer her en simpelt oversigt med forskellige sygdomme, signaler og symptomer. Vi fortæller lidt om eventuelle grunde hertil – men husk altid at kontakte en dyrlæge, hvis du er i tvivl om hvalpens sundhedstilstand!

Tjekliste
Opsøg altid dyrlæge, hvis hvalpen:

  • optræder aggressivt, når bestemte områder på kroppen berøres.
  • reagerer aggressivt uden påviselig årsag eller uden varsel.
  • virker sløv, vil ikke bevæge sig eller bliver hurtigt træt.
  • har tegn på åndedrætsbesvær.
  • er ekstrem aktiv, på trods af daglig motion.
  • spiser meget uden at tage på i vægt.
  • bliver fed, selvom den spiser mindre end normalt.
  • mister appetitten eller ikke kan spise eller synke
  • er hvileløs og nervøs eller piber uden påviselig grund.
  • har et for hunde unaturligt adfærd.
  • drikker vand hele tiden.
  • tisser meget og ofte, eller urinen er misfarvet og lugter grimt.
  • dens afføring har en unormal farve eller konsistens.
  • har problemer med at tisse eller komme af med afføringen
  • har en pels, som er tynd og tør, eller pels og hud er fedtet
  • har rødmende eller hårløse områder.
  • har sår, der ikke heler eller har områder med hævelser.
  • bløder eller har udflåd fra kropsåbninger.
  • har en grim kropslugt.
  • er halt eller er stiv i kroppen.

Sygdom og sundhed
En del af god daglig omgang med sin hund er at holde øje med både ændret adfærd og evt. fysiske forandringer – for det kan være tegn på sygdom eller blot ubehag.
Tjek evt. hundens temperatur med et termometer, er den over 39, har hunden feber og du bør kontakte en dyrlæge.

Vaccination
Ved vaccination får hunden en lille smule af det smitstof der er årsag til den sygdom, man vaccinerer imod. Vaccinen får hundens immunsystem til at danne antistoffer imod smitstoffet.

I hvalpes første levetid er de automatisk beskyttet mod de sygdomme, moderen er immun over for.

Antistofferne forsvinder langsomt efter nogle uger. Hvalpe skal vaccineres to gange med 4 ugers mellemrum; først i 7-8-ugers-alderen og så igen omkring 11-12 ugers alderen. Vaccinationerne sikrer hunden mod parvovirus og hundesyge.

Skal hunden med til udlandet er der regler for, hvilke vaccinationer den skal have. Reglerne kan være forskellige fra land til land. Spørg derfor dyrlægen i god tid inden afrejsen.

Pelspleje
Er pelsen ikke blank, kan det skyldes at hunden har problemer med stofskiftet eller sygdom i indre organer.

Tjek hundens pels med jævne mellemrum for at sikre, at der ikke er knopper, eksem, infektioner o.l. i huden.

En langhåret hund skal trimmes og børstes oftere ellers filtrer pelsen, og der opstår betændelse og eksem. 

Brug altid specialshampoo til din hund. Er der hudproblemer, bør man anvende medicinske shampooer og/eller produkter med lægende planter. Brug kun lunkent vand, og skyl altid sæberester ud. Vaks hundens hoved til sidst – og pas godt på øjne og ører. Frotter grundigt, og lad den evt. tørre udendørs, hvis vejret tillader det.

Orm
Hvalpe bliver født med ormelarver. Giv kur første gang i 5-6 ugers alderen, og igen i 9-11 ugers alderen. Her efter udvikler hunden naturligt immunitet.

Men reagerer hunden med diarre og opkast – eller hoster den, har hikke og er pelsen mat bør du opsøge en dyrlæge, som helt sikker vil stille en diagnose som sender hunden på en ormekur.

Tænder
Tjek hundens tænder for tandsten, belægninger og misfarvninger, og undersøg samtidig mundhulen for rifter og rødmen. Tjek også om hunde lugter kraftigt ud af munden.

Giv din hund SKYTTENS fuldfoder samt specielle tyggeting. Det
er med til rense tænderne og forbygge tandsten, så paradentose kan undgås. Lad altid dyrlægen rense hundens tænder.  

Hvis hvalpens tænder ikke falder ud af sig selv, skal man lade en dyrlæge ordne det med en tang.

Kløer
Kløerne på en hund slides afhængig af hvilket underlag den går og løber på. Bliver kløerne for lange, kan der opstå betændelse. 

Vælger man selv at klippe klørene, er det vigtigt med en ordentlig tang, Klip lige med trædepuden, så kloen ikke rører underlaget, når hunden træder ned.

Hundens kløer har blodkar øverst, og klipper man for langt ned vil det begynde at bløde. Er man usikker på hvordan der skal klippes bør man gå til en dyrlæge.

Lopper
Begynder hunden at klø sig voldsomt på ryg eller ved hale, er det ofte tegn på et loppeangreb. Og ser man efter, vil man opdage som 2-3 m.m. små dyr kravle rundt på huden. Man kan også se ekskrementerne fra lopperne.

Mange hunde udvikler loppeallergi, der viser sig som sår opstået af spyttet fra loppernes bid. Nogen gange er man derfor nødt til ikke kun at bekæmpe lopperne men også behandle hunden mod allergi.

Lopper lægger æg i pelsen, hvor de udvikles over 2-3 dage og herefter falder af og ned i tæpper, møbler, puder ol. Her udvikles de til pupper hvorefter de kan vente i måneder på at blive til voksne og angrebsklare lopper.

Lopper kan også bide mennesker – især på benene, hvor det kan klø noget så forbandet. Men lopper kan ikke formere sig via menneskeblod. 

Skovflåter
Omkring 40 % af alle skovflåter er bærer af den farlige bakterie Borrelia, der kan overføres til både dyr og mennesker og der udvikle ledbetændelse og influenzalignende symptomer.

Opdager man en skovflåt, der har bidt sig fast kan man enten fjerne den med en specialtang eller nulre den, så den bliver træt i kæberne og slipper sit tag. Hos dyr er smitten svær at opdage i tide, og man bør derfor ofte undersøge hundens pels for bid og røde pletter og ikke mindst skovflåter.

Løbetid
En tæve kommer i løbetid allerede fra den er 6- 9 måneder. Det varer ca. 21 døgn og sker to gange om året. Først hæver og forstørres tævens kønsåbning, hvorefter der er en svag blødning med ganske lyst blod, som senere bliver helt rødt. I sidste uge af løbetiden er der et klart, let slimet udflåd.

Parring kan ske i skiftet fra blod til udflåd.

Tæver i løbetid kan være rastløs og urimelig. Mange kan selv slikke sig rene, men om natten hjælper det med håndklæder eller lignende til at opsuge blod på hundens sovesteder.

Skån både tæve og evt. nysgerrige hanhunde; luft hende i snor på afsides steder eller på tidspunkter, hvor der er mere fred og ro.

Hunde og ådsler
Hunde gnasker gerne rådne fisk og gamle ådsler i sig. Men det er ikke tegn på, at de mangler noget som helst. Hunde er fra naturens side i stand til at indtage en meget varieret kost, og de går ikke af vejen for ådsler og efterladenskaber fra ræve og katte. Vær imidlertid klar over, at indtagelse af ekskrementer fra blandt andet ræve kan smitte din hund med indvoldsorm. Kan du ikke observere din hunds adfærd i naturen, bør du derfor give den ormekur 3-4 gange om året.

Ansvar
SKYTTENS påtager sig intet ansvar for hvordan du behandler din hund. Men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om din hunds adfærd . Kontakt kundeservice på 7026 2678 eller skriv til os
her.

Ultimate Web